Hvorfor jeg ikke kan lade være med at fotografere

Når jeg står med kameraet i hænderne, handler det for mig om meget mere end blot at fange et motiv. Det handler om frygten for at glemme og om det dybe ønske om at bevare det, der aldrig kommer tilbage.

Som mor til to mærker jeg hver eneste dag, hvordan tiden siver mellem fingrene på os. Jeg ser på mine egne børn og indser, at de øjeblikke vi har lige nu, hurtigt bliver til svage minder, hvis vi ikke holder fast i dem. Det er den følelse, der driver mit arbejde. Jeg fotograferer, fordi jeg ved, hvor meget et enkelt blik eller en lille hånd i en stor hånd vil betyde om ti, tyve eller tredive år.

Skønheden i det uperfekte

Vi lever i en verden, hvor alt ofte skal se perfekt ud. Men når jeg kigger på mit eget liv, så er det aldrig det fejlfrie, der rører os mest. Det er det kaos, der opstår, når ungerne griner helt nede i maven. Det er den træthed og den enorme kærlighed, man ser i øjnene på en mor med sit nyfødte barn. Det er de små sprækker af virkelighed, hvor vi bare er os selv.

Hvis du har lyst til at se mere af min egen hverdag med alle dens små, ægte øjeblikke, kan du følge med på min Instagram her. Her deler jeg glimt fra mit liv som mor til to, og de tanker jeg gør mig om at stoppe tiden gennem linsen.

Jeg leder efter det ægte. Jeg leder efter den stilhed, der opstår mellem to mennesker, og den vildskab, der findes i legen. Min opgave er ikke at skabe et glansbillede, men at skabe et spejl af jeres kærlighed, præcis som den ser ud lige nu.

Naturen som vores anker

Når vi går ud i naturen sammen, sker der noget med os. Vi trækker vejret dybere, og paraderne falder. Naturen dømmer os ikke, og den giver os plads til at være nærværende. Det er her, jeg finder roen til at se jer rigtigt. Lyset der bryder gennem træerne eller den rå vind ved vandet er ikke bare baggrunde. Det er medspillere, der hjælper med at fortælle jeres historie på en måde, som et sterilt studie aldrig vil kunne.

At give minderne videre

At være fotograf er for mig en tillidserklæring. I lukker mig helt tæt på jeres vigtigste relationer, og det tager jeg aldrig for givet. Jeg føler et stort ansvar for at give jer noget med hjem, som ikke bare er filer på en computer, men som er følelser fanget på papir.

Tak fordi I lader mig se jer. Tak fordi I lader mig gemme jeres øjeblikke, så de kan leve videre, længe efter vi har glemt de små detaljer fra hverdagen.